Biografi – kompetencekort

Jeg er uddannet social pædagog, senere familiebehandler samt småbørnskonsulent og har gennem de sidste 25 år arbejdet med sårbare børn og deres familier. Jeg arbejder ud fra et helhedsorienteret perspektiv, da det oftest giver den bedste udvikling og trivsel for barnet og familien. Jeg har gennem tiden fået stort kendskab til diagnoser som ADHD, autismespektret m.fl. og hvordan disse skal håndteres for at skabe den bedste udvikling for barnet og familien. Jeg arbejder altid ud fra rollen om at være ”barnets advokat”, da ingen andre indtager denne rolle.

Jeg har gennem tiden været tilknyttet ”baby-projekter”, hvor jeg er uddannet til at udføre Care index (en metode til at afkode tilknytningen mellem mor og barn), samt uddannet i at udføre AAI interview, som kan bruges til at afdække forældres indre arbejdsmodeller og sidst er jeg uddannet i at bruge interviewet IWMC – afdække den tidlige tilknytning mellem mor og barn.

Min skriftlighed er stærk og alt bliver veldokumenteret, til brug for en videre udvikling af barnet og dets familie. Har en bred erfaring med støttende og motiverende samtaler, samt en god erfaring med tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde med både private og det offentlige.

Jeg er som udgangspunkt nysgerrig på mennesket, hvilke strategier der udvikles og hvordan de kan omlægges, hvorfor jeg er ydmyg i mit arbejde, og altid søger efter at udvikle og skabe den bedste trivsel for barnet, dette med en tydelig kommunikation til barnets omverden. Den største betydning i mit arbejde med familier og børn er, at barnet/familien får oplevelsen af at være i fokus og sammen arbejder vi ud fra de ressourcer/kompetencer de har. Min tilgang er anerkendende, imødekommende, helhedsorienteret og baseret på tillid. Jeg arbejder ud fra en relationel forståelse, der hviler på anerkendelse, tillid, dialog og faglighed, for der igennem at kunne handle ansvarligt og effektivt og i overensstemmelse med den enkeltes handleplan.

Min ”værktøjer” er mangfoldige idet jeg har flere efteruddannelser som mindfulness, stress coach, psykisk førstehjælp, grafisk facilitering, miljøterapeut m.fl.

ERFARING
Arbejdet med udsatte børn-og unge siden 1999

UDDANNELSE

  • 1999 udannet socialpædagog, arbejdede på behandlingshjem med sårbare børn, flere af dem med diagnoser.
  • 2000 uddannet miljøterapeut – tidlig tilknytning, relationer samt relations arbejde, behandlingsmiljøet samt metoder og midler.
  • Sideløbende arbejde på et ”akuthold” med kriminelle unge, hvor primæropgaven var at resocialisere dem.
  • 2014 Børne og familiekonsulent – Kari Killen som gæsteunderviser.
  • 2017 Stresscoach ved Bjarne Toftegård.
  • 2018 Mindfulnessinstruktør ved Susanne Wexø.
  • 2018 Grafisk facilitering.
  • 2019 Småbørnskonsulent – Kari Killen som hovedunderviser.
  • 2020 Masterclass i modificeret Care index, AAI, WMCI og IA – Kari Killen som hovedunderviser
  • 2022 Metakognitiv psykoterapeut med udgangspunkt i de metakognitive metoder og hvordan de anvendes