Biografi – Kompetencekort

Jakob er uddannet socialpædagog og supervisor. Jakob har solid, alsidig viden om og erfaring med samtaler og udviklingsprocesser med børn, unge, voksne, familier og fagpersoner, både i form af behandling, rådgivning/vejledning, støtte og supervision.
Jakob har arbejdet med sårbare børn, unge og deres familier gennem mere end 25 år. En stor del af tiden i forskellige roller på døgninstitution med et helhedsorienteret behandlingssigte og ressourceorienteret tilgang. Herunder har Jakob faciliteret institutionens støttede og overvågede samvær.

Jakob forsøger altid at møde mennesket der, hvor det er og at være tydelig, anerkendende, empatisk og nysgerrig. Jakob arbejder løbende på at skabe og opretholde en tryg alliance med borgeren, da han anser dette som medskabende til forandring og nye erfaringer.

Jakob har været behandlingskoordinator på døgnområdet, hvor hans primære opgaver var, at sikre dokumentation af det faglige arbejde der blev udført, at holde fokus på de faglige tilgange og beskrive årsag/sammenhænge/udvikling. Jakob har løbende lavet og videreudviklet behandlingsplaner bl.a. med fokus på medinddragelse. Desuden har Jakob været tillidsmand i 12 år, hvor hans primære fokus var trivsel, faglig udvikling af praksis og fagpersonlig udvikling.

Som supervisor har Jakob superviseret plejefamilier, mentorer, frivillige venskabsfamilier til udsatte børn og unge samt personale på behandlingsinstitution.

UDDANNELSE

 

  • Socialpædagog og supervisor fra Dansk Familieterapeutisk Institut
  • Diverse kurser og udviklingsforløb:
  • Tilknytning og selvbeskyttelsesstrategier
  • Narrativ tilgang og metode
  • Mentalisering