BL § 32, stk. 1, nr. 5 – Familiebehandling (Tidligere § 52)
I familiebehandlingen arbejdes der med at skabe en sund tilknytning mellem forældre og barn. Vi tager bl.a. afsæt i den systemiske og narrative metoder samt arbejder ud fra et miljøterapeutisk udgangspunkt. Vi arbejder med at støtte forældrene til at kunne afstemme, regulere og spejle deres børn, så de får mulighed for at skabe et synkroniserende samspil, udvikling og trivsel i forhold til deres børn. Dette gøres både gennem samtaler, daglige gøremål i samspillet med deres børn.
Familiebehandlingen er med til at afdække og udvikle familiens dynamikker og forældrenes kompetencer. Dette for at give familien mulighed for at skabe positive og vedvarende forandringer.
Vi anvender bl.a. videofilmning som er redskab til at skabe et fælles fagligt udgangspunkt samt som et arbejdsredskab sammen med forældrene. Herunder tilbydes der forskellige interviews former som Care index, som har til formål at afdække tilknytningen mellem mor/far og barn og AAI (adult attachement interview) som har til formål at afdække forældrenes egne indre arbejdsmodeller.
I babysager tilbydes der herudover IWMC-interview, som har til formål at afdække den tidlige tilknytning.